Hvad er SEI-kompetencer?

CASEL (2013) beskriver fem dimensioner af socioemotionelle (SE) kompetencer hos elever, som også har været anvendt i arbejdet med skolemedarbejdere (Schonert-Reichl, Hanson-Peterson et al., 2015). Disse dimensioner er:

  • selvbevidsthed (at identificere og anerkende følelser og forstå, hvordan de påvirker adfærd; realistisk selvopfattelse; anerkendelse af egne styrker, behov og værdier; tro på egen handlekraft …)
  • selvforvaltning (impulskontrol og regulering af egne følelser, tanker, handlinger, selvmotivation og disciplin, stresshåndtering …)
  • social bevidsthed (at værdsætte mangfoldighed, evne til at sætte sig i andres sted, empati, respekt for andre, at forstå og værdsætte ressourcer i familie, skole, fællesskab …)
  • relationskompetencer (at opretholde positive og berigende relationer, kommunikationskompetencer, socialt engagement og at indgå i relationer, samarbejde, konflikthåndtering
  • ansvarlig beslutningstagning (problemløsning, at træffe konstruktive og respektfulde valg om egen adfærd og sociale interaktioner på baggrund af personlig, moralsk og etisk ansvarlighed …).

Inden for disse brede kompetenceklynger vil fokus være på elevernes og skolemedarbejdernes selvbevidsthed, selvforvaltning, sociale bevidsthed og relationskompetencer.

Tværkulturelle kompetencer (intercultural/transcultural: I) defineres som evnen til at kommunikere effektivt og hensigtsmæssigt i tværkulturelle situationer på baggrund af:

  • egen tværkulturel viden (fx selvbevidsthed, forståelse og viden om kulturelle forskelle)
  • egne kompetencer (fx evne til at sætte sig i andres sted; at lytte, observere og fortolke; at analysere, evaluere og relatere; evne til at tolke et dokument eller en hændelse fra forskellige kulturer; evne til tilegne sig ny viden om en kultur og kulturel praksis)
  • holdninger (respekt – at værdsætte andre kulturer, kulturel mangfoldighed; åbenhed – over for tværkulturel læring og mennesker fra andre kulturer; at undlade at dømme, til man har en bedre forståelse; nysgerrighed og opdagelse – at tolerere tvetydighed og uvished)

(Deardorff, 2004, 2015; Frello, 2006; Blell & Doff, 2014).