Hvorfor er SEI-kompetencer vigtige?

Når elever har styrkede sociale og emotionelle kompetencer, fører det til en række positive resultater:

• bedre udbytte af undervisningen
• bedre mental sundhed
• færre elever, der går tidligt ud af skolen
• øget prosocial adfærd
• reduceret fysisk aggression
• et positivt selvbillede

(Bierman, Nix, Greenberg, Blair, & Domitrovich, 2008; Durlak et al., 2011; Greenberg, 2006; Sklad et al., 2012; Zins, Weissberg, Wang, & Walberg, 2004). Herudover er det påvist, at elever med bedre socioemotionelle kompetencer:

• er mere aktive i undervisningen
• udtrykker deres meninger og synspunkter klarere
• inddrager, vurderer og accepterer andres synspunkter
• har bedre relationer med kammerater og skolemedarbejdere

(Cook et al., 2008; Ragozzino et al., 2003; Elliot, Frey, & Davies, 2015, Mallecki & Elliot, 2002).

Skolemedarbejderes sociale og emotionelle kompetencer har afgørende dokumenteret betydning for:

• udviklingen af elevernes sociale og emotionelle kompetencer (Schonert-Reichl et al., 2015)
• elevernes adfærd og udbytte af undervisningen (fx Hamre & Pianta, 2001; Valiente, Lemery-Chalfant, Swanson & Reiser, 2008)
• elevernes generelle læring og udvikling (Jennings & Greenberg, 2009; Jensen, Bengaard Skibsted & Vedsgaard Christensen, 2015; Jones et al., 2013)
• skolemedarbejdernes egen trivsel (Jennings & Greenberg, 2009).

Derudover fandt Bryk og Schneider (2004) i et syvårigt studie af 400 grundskoler, at kvaliteten af de sociale relationer i skolen (skoleleder, skolemedarbejdere og elever) har afgørende betydning for elevernes funktionsevne og er en stærk indikator af elevernes udbytte af undervisningen. Samtidig kan man ikke uden videre gå ud fra, at skolemedarbejderne har tværkulturelle kompetencer, men må opbygge disse på et systemisk niveau (Downes & Cefai, 2016) for at sikre et inkluderende miljø og styrke/udvikle elevernes tværkulturelle kompetencer.